Tekstfeedbackspillet

Tekstfeedbackspillet er en metode og et konkret undervisningsmateriale til at strukturere peerfeedback på faglige tekster. Spillet kan downloade gratis på nettet og anvendes af flere uddannelsesinstitutioner i denne udgave.

  • Spillet består af

    Plade med en række felter, der visualiserer feedbackprocessen & tre forskellige slags kort, der kan uddeles og trækkes i løbet af spillet.tre forskellige slags kort

    Regelhæfte, som forklarer spillets regler og giver nogle generelle retningslinjer for feedback og et aftaleark, som gruppen i fællesskab skal udfylde.

  • Feedbackkort

    Feedbackkort kan laves af gruppen selv eller af en underviser. Kortene stiller konkrete spørgsmål til teksten (fagligt eller processuelt), som feedbackgiveren skal svare på.

    Download en række eksempler på feedbackkort, der kan stimulere en læserbaseret feedback.

  • Guide til undervisere

    En guide til undervisere der ønsker at bruge Tekstfeedbackspillet på eller mellem holdtimer.

    Læs om, hvordan spillet kan understøtte de studerendes arbejde med peer-feedback, skabe struktur, invitere til refleksion over kriterier og give indsigt i de studerendes faglige udvikling.

Sådan spilles spillet

Inden spilstart har deltagerne rundsendt tekst til hinanden og forberedt feedback til de andres tekster (fx dele af skriveøvelser, opgaver eller specialer). Herefter gennemgår man én spillers tekst ad gangen, indtil alle har givet feedback på alle andres tekster.

Undervejs kan der uddeles bødekort til spillere, som ikke holder sig til feedbackgenren og fx giver sig til at diskutere. Hvis nogen har brug for at give en vigtig oplysning, selvom det ikke er deres tur til at tale, kan man købe sig til en kommentar med et informationskort.

Derudover kan man vælge at bruge feedbackkort med specifikke faglige kriterier for tekster. Kortene stiller et konkret spørgsmål til teksten (fagligt eller processuelt), som feedbackgiveren derefter skal svare på. Spørgsmålene på kortene kan enten formuleres af en underviser, som også på den måde kan få direkte indflydelse på fokus i feedbacken, eller de kan udfyldes af deltagerne og på den måde give anledning til refleksion over og diskussion af kriterier for tekster.

Reference til Tekstfeedbackspillet

Spillet er udviklet af Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen og Mads Lund Jensen. Materialet refereres til på følgende måde (alt efter om det er den danske eller engelske udgave): 

Jensen T.W.; Jensen, G.S. & Jensen, M.L. Tekstfeedback: et processpil/Text Feedback - a Proces-facilitating Game. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet, 2011.

Udvalgte referencer og omtaler

Kupatadze, K. An example of student-faculty partnershipCenter for Engaged Learning, Elon University, 2017. Interview om udviklingen af Tekstfeedbackspillet.   

Jensen, TW, Jensen, GS & Jørgensen, AH 2013, 'Tekstfeedbackspillet: en metode til at strukturere peer feedbackprocessen'. i R Troelsen & L Rienecker (red), 17 ting, du kan gøre ved din undervisning: DUNK12 Konferencepublikation. Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN), s. 61-66.

Jensen, TW, Jensen, GS, Wichmann-Hansen, G & Albrechtsen, C 2012, 'New ways of supporting peer feedback: a method integrating a board game and a digital learning resource' ICED 2012, Bangkok, Thailand, 23/07/2012 - 25/07/2012. Konferenceabstract.

Jensen, TW & Jensen, GS 2012, 'From tacit knowledge to a shared rule book: facilitating peer-feedback in a cross disciplinary/cultural context by drawing on the game metaphor' CALPIU'12: Higher education across borders: Transcultural interaction and linguistic diversity, Roskilde, 01/04/2012. Konferenceabstract (s. 47).

Jensen, TW, Jensen, GS & Helms Jørgensen, A 2012, 'Tekstfeedbackspillet: strukturering af peer feedbackprocessen'. Dansk Universitetspædagogisk Netværkskonference 2012, Fredericia, Danmark, 29/05/2012 - 30/05/2012. Konferenceabstract.

Hansen, LK, Peer-feedback med feedbackspillet, AU Educate, Center for Educational Development, Aarhus Universitet. (En universitetsundervisers erfaringer med spillet).

Juul, T, Jensen, GS, Jensen, TW & Jensen, ML 2012, 'Kronik: Peer feedback i gymnasiet - fokus på elevernes skriveprocesser' Gymnasieskolen, nr. 11, s. 50-53.

Jensen, TW & Jensen, GS 2011, 'Engaging students in the peer-feedback process - improved peer-feedback on texts through the conceptualization of a board game" i Proceedings of ICERI2011 Conference. s. 4500.

Jensen, TW, Jensen, GS & Jensen, ML 2011, Tekstfeedback: et processpil/Text Feedback – a Proces-facilitating Game, Tekstfeedback: et processpil/Text Feedback – a Proces-facilitating Game.Center for Undervisningsudvikling, Det Kulturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Brætspil og spilhæfter.

Jensen, TW, Jensen, GS & Jensen, ML 2011, Tekstfeedbackspillet i brug. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet, 2011. (En vejledning til undervisere).

Højsgaard, L, 2011, Feedback til studerende, Forskerforum nr. 248, okt. 2011, s. 26-27.